Om mig

Om Amanda og Amandas Hundeklip

Hos Amandas Hundeklip er det vigtigste altid at det er en god oplevelse. Både for hund og ejer. Derfor sørger jeg altid for at der er sat god tid af til hunden, så den kan nå at blive tyg ved mig og salonen, før vi går i gang. Det betyder også at hvis du har en en meget nervøs hund, så er det for mig vigtigere at hunden får en god oplevelse, end at alle hår sidder 100% perfekt.

Når det er sagt, så skal resultatet selvfølgelig også være i orden, og jeg brugere hellere 10 minutter mere på en hund, som så bliver tryg, glad og fin.

Vi aftaler sammen hvad der skal ske

Alle er forskellige, og vi starter altid med en snak om hvad du godt kunne tænke dig. Sammen finder vi så frem til det der passer bedst til dig, din hund og din hverdag. Kort og praktisk, sød bamseklip eller waw factor med en udstillingsklip eller håndklippet frisure? Der er stor forskel på hvad man er til, og hvad man har lyst og tid til at passe hjemme imellem besøgende i salonen.  Nogle vil gerne komme ofte og andre vil hellere komme lidt sjældnere. Der er i min salon ikke noget rigtigt eller forkert, så længe man bare har hundens velfærd for øje.

Lidt mere om mig

Jeg har altid været vild med dyr, og har aldrig været i tvivl om at jeg skulle arbejde med dem i en eller anden form. Jeg har bla.  haft et utal af kæledyr og arbejdede med heste på en rideskole som helt ung. Jeg har også været en del rundt i mit mere voksne liv. Jeg har fx både taget grundforløbet som dyrepasser og er halvt uddannet veterinær sygeplejerske fra Hansenberg Organia, i Kolding. Jeg har taget special kurser i bla. ernæring af hunde, genoptræning og laserterapi. Og så er jeg i gang med at videre uddanne mig indenfor hunde adfærd.

Jeg sprang fra som veterinær sygeplejerske da jeg i Norge, skulle vælge speciale, og  blev nød til vælge mellem enten tænder eller anæstesi. Jeg ville gerne have valgt genoptræning, da jeg synes det er væsentlige sjovere at arbejde med vågne dyr. Jeg fik muligheden for at komme i lære som hundefrisør, og har ikke fortrudt det en dag siden. Som hundefrisør føler jeg, at jeg kan gøre en kæmpe forskel for de enkelte hunde og deres ejere i hverdagen.

Jeg har selv en lille Puddel, Dino, som tit er med på arbejde i salonen.

Jeg har arbejdet professionelt som hundefrisør siden 2019, hvor jeg i Norge, startede Tromsø afdelingen i Musti op. Jeg har også arbejdet hos Doggystyle i Oslo, og startede min egen salon, Amandas hundeklip, op i 2021, da jeg flyttede tilbage til Danmark.

Book tid hos Amandas Hundeklip i dag

Hvis din hund har brug for en kærlig hånd og en frisk frisure, kan du booke din tid hos os her. Har du spørgsmål? Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os.